Så har vi beviset! Verdensfodbolden i dag er mere korrumperet og præget af økonomiske og politiske hensyn end nogensinde.

Det franske fodboldmagasin France Football kårer hvert år verdens bedste fodboldspiller. De har uddelt den traditionsrige pris, Ballon d’Or (den gyldne bold), siden 1956, og den overstråler i manges øjne FIFA’s officielle kåring af årets bedste fodboldspiller.

Forskellen på de to priser er, at FIFA’s pris uddeles på baggrund af stemmer fra verdens landstrænere og anførere, mens Ballon d’Or vælges af udvalgte sportsjournalister.

Som regel finder man flere eksotiske og kuriøse nomineringer i FIFA’s pris. De små øriger rundt om i verden plejer at indgå alliancer med deres naboøer, og derved bliver en aldeles ukendt haitansk spiller nomineret i kåringen. Hvor sødt og betænksomt!

Men.

Når udvalgte sportsjournalister, som følger internationalt fodbold tæt, mister enhver form for dømmekraft, så er det ikke længere sødt og betænksomt.

Tag nu bare årets nomineringer til Ballon d’Or. 50 spillere er på listen, fleres berettigelse kan selvfølgelig diskuteres, men alt i alt ser det rigtig fornuftigt ud.

Undtagen.

Adriano!

Spilleren som jeg sidste sommer ikke tøvede med at kalde for “den meste komplette angriber i min tid”. Det var dengang vel at mærke. For siden da er sket meget i Adrianos karriere. Rigtig meget. Fra at være en af verdensfodboldens mest frygtindgydende angribere, er han nu forvandlet til en ganske ordinær reklamesøjle, der på lige fod med fedtklumpen Ronaldo lever på fordums styrke og image.

Ballon d’Or prisen uddeles på baggrund af meritter i årets løb, og her noterer man sig en svag Adriano. Så er det sagt mildt. Fire mål scorede han for sin klub Inter i foråret og to mål for Brasilien under verdensmesterskaberne i Tyskland. Han har ikke scoret i indeværende sæson endnu.

Seks mål er lig med nominering blandt de ypperste fodboldspillere i verden. Det er ganske enkelt tegn på skandaløs dømmekraft.

Hans italienske klub Inter har nu reageret på hans ringe form ved at sende ham på tvungen ferie på ubestemt tid, i håbet om at han genfinder sin motivation.

Det sidste lader vi stå et øjeblik.

Han burde ellers ikke have så meget at grine af

Farvel til Basso. Skulderklap til Riis. Anderledes kan det ikke være, hvis cykelsporten skal genfinde sit renommé.

Uomtvisteligt behager det ikke Bjarne Riis, ligesom det ikke behager dem, der følger det danske cykelflagskib, CSC. Ivan Basso er en uforlignelig cykelrytter med et kæmpe potentiale. Et potentiale der endnu ikke har nået sit højdepunkt. Det er der en indlysende grund til: Basso er endnu et navn i den alenlange liste over cykelryttere, der er mistænkt for at have haft cykelhandsken for langt nede i krukken med den søde medicin.

Det var en hård nød at knække for os, der har lært at holde af den italienske kæledægge. Dagen før starten på årets Tour de France blev de to største favoritter Basso og Ullrich udelukket fra løbet og suspenderet af deres hold. At Ullrich endnu en gang blev virvlet ind i belastende dopingspekulationer, overraskede næppe mange; hundredeårstalentet er før taget i at lege med euforiserende stoffer på sit østtyske Rostocks bonede diskoteksgulve.

Men Basso!

Basso i skyggen af den gule trøje

Søde, charmerende Basso. Basso med det fattige engelske ordforråd, som lærte os, at han var ‘I happy’. Diamanten som Riis fandt i støvlelandet, som Riis slebte til og forvandlede til en strålende juvel, som blot manglede kroningen på Champs-Elyseé, før den kunne stilles frem til hele verdens frådende skue. 

Det havde vi aldrig troet.

Godt nok er han ikke fundet skyldig endnu, det må vi lige huske. Men beviserne mod ham virker meget belastende, samtidig med at han efter sin advokats råd ikke vil tage den dna-prøve, som kan frikende ham. Mystisk…

Riis står nu uden stjerne på sit hold. Den rytter som skal vinde Touren for ham. Det var Basso køreklar til at gøre, efter års fintuning, men han er nu berettiget væk. Basso havde star quality som ingen anden i det nuværende Tour de France-felt. Han var state of the art inden for etapeløbsryttere. Men han er også i mine øjne nu Ivan den Grusomme, indtil han får renset sit navn. Som en anden Ivanhoe må han nu drage på et korstog for at slette beviserne (hvis han kan), og det kan let blive en omfattende opgave for Basso.

Riis får tommelfingeren op for sin ratio i denne spegede sag. Basso får tommelfingeren ned for sin passivitet.

Desværre bliver Basso nok ikke arbejdsløs i lang tid!

Floyd Landis hævder stadig, at han er uskyldig. En lang rapport offentliggjort i formiddags skal frikende cykelrytteren, når han skal for en domstol til januar.

Af Henrik Fallesen

Den amerikanske vinder af sommerens Tour de France, Floyd Landis, er fortsat uskyldig. Det hævder han i hvert fald selv. I formiddags offentliggjorde han på sin hjemmeside en omfattende 270siders rapport, hvor han redegør for sine ankepunkter over for den dopingtest, som var positiv under Tour de France i juli. 

Rapporten er udarbejdet af Landis’ advokat, Arnie Baker. Hovedpunkterne i anken er, at Landis har en naturlig overproduktion af det mandlige kønshormon testosteron, at han drak whisky aftenen inden den aflagte dopingtest, og at der er fejl i selve testen og papirarbejdet fra laboratoriet.

En af dem, som har fulgt dopingkampen i cykelsporten tæt, er DR Sportens sportsredaktør, Olav Skaaning Andersen. Han var med til at afsløre dopingmisbruget i cykelsporten med den prisbelønnede dokumentarfilm ’Tavshedens Pris’, og har ikke meget til overs for Landis’ forklaringer.

Floyd Landis hævder fortsat sin uskyld

”Det er syge bortforklaringer, fordi han ikke tør stå frem. Han prøver at finde juridiske spidsfindigheder og fodfejl i tests, der kan frikende ham. Cykelrytterne nu om dage har jo penge nok og kan købe masser af advokater til at føre deres sag,” siger Olav Skaaning Andersen.

Ekstra Bladets journalist, Lars Werge, der følger cykelsporten tæt, er træt af Landis’s skiftende forklaringer. Han ser kun en vej ud af de beskyldninger og mistanker der fyger om Landis: 

“Bevis det. Tag en dna-prøve. Hvis han virkelig er uskyldig, så er det et lille et skridt at skulle afgive et par dråber blod til en dna-prøve,” siger Lars Werge og erkender, at det er svært at stole på en cykelrytter, når deres bortforklaringer oftest bunder i rent og skær opfindsomhed. 

Floyd Landis skal i slutningen af januar næste år præsentere en formel appel til en amerikansk domstol. Olav Skaaning Andersen giver ham dog ikke mange chancer for at blive frikendt. 

”Nej, det holder ikke. Og hvis det skulle, så er det et kæmpe tilbageslag for dopingkampen, som man har brugt så mange penge på i de senere år. Men det kan jeg slet ikke forestille mig, at han gør,” siger Olav Skaaning Andersen. 

Selskabet bag Tour de France har allerede reageret på Floyd Landis’ positive dopingprøve og har principelt frataget ham titlen som Tour-vinder og i stedet rykket nummer to, Oscar Pereiro Sio, op på førstepladsen. En formel underkendelse af Floyd Landis som vinder, ventes først hvis Landis bliver kendt skyldig til januar.