Da artisterne kom til byen

Byen og dens beboere har hejst flagene denne solrige sensommerdag i september til ære for de gæstende tv-kendisser. Skriverkarlen er taget til showkamp i Hovslund lørdag den 9. september, en lille flække i Sønderjylland med 500 indbyggere, for at opleve det lokale seriehold i fodbold spille mod artisterne fra fjernsynsfænomenet FC Zulu.

Af Henrik Fallesen

600 billetter solgt i forsalg har fået byen til at omdanne en ellers frodig græsmark til et primitivt parkeringshus. Ved ankomsten tre kvarter før kampstart er der stadig mange tomme parkeringspladser, som en lokal frivillig guider den fattige trafik hen mod. På afstand høres en dunkende musik fra stadion, en umiskendelig del af disse arrangementer. Billetkontrollanten ved indgangen til stadion fortæller med tydelig sønderjysk dialekt om en estimeret stadionkapacitet på 850 tilskuere.

Stadion ligner på en prik det typestadion, som findes i alle lavere rangerende serieklubber; en græsmark med hvide streger. I dagens anledning er der opsat en lang række hvide plastikhavestole langs begge sidelinier. Der skal kræses for publikum.

Et godt stykke bag begge mållinier og den ene sidelinie løber et læhegn af ege- og bøgetræer, der indkapsler det spartanske stadion. Bag den anden sidelinie er opført et mindre klubhus. Det er herfra, at spillerne skal starte deres entré på banen mens bløde poptoner summer i højtalerne. I et tomt øltelt spiller to ældre countrymusikere. De sidder med hver deres guitar, har sort westernhat på hovedet og gråt overskæg. Ingen lægger mærke til dem. Populærmusikken i de til lejligheden opstillede højtalere rundt om fodboldbanen negligerer livemusikken. Uden for ølteltet findes den sønderjyske specialitet: ringridderpølsen. En fast inventardel ved alle sportsarrangementer i det sønderjyske landskab i sommerhalvåret.

For de yngste er der opsat en oppustet fodboldbane, som lader til at more dem. Banen er ganske vist mere end overbefolket, men det essentielle her er ikke strukturen i fodboldspillet, det er glæden ved at være med.

Vi befinder os milevidt fra den fodbold, som vi er vant til at se; landskampe, superliga og Champions League. Vi er langt væk fra konkurrenceidrætten, hvor millioner af kroner står på højkant. Atmosfæren her er afslappet. Tilskuerne glæder sig over arrangementet, en eftermiddag i vennernes lag og den efterfølgende byfest.

Det er nøjagtig de dyder, som har lokket den nu forhenværende internationale topdommer Kim Milton Nielsen til byen. Som erfaren opmand har han sagt ja til at lede slaget på banen, netop for at genopleve glæden ved fodbolden. ”Når jeg har været ude til kampe i Champions League har atmosfæren ofte været stresset. Holdene er bange for at tabe og dermed gå glip af mange millioner kroner,” siger den lange dommer, mens han fortærer en ringriderpølse efter kampen. ”Ved sådan et arrangement her er det noget helt andet. Folk synes det er sjovt og er glade. Man er ligeglad med om man vinder eller taber, og så snart kampen er færdig er resultatet glemt”.

Til kampstart har 761 tilskuere fundet vej til Hovslund. Der er nu køer omkring de allestedsværende ølboder, og en korpulent herre kører med en gul sækkevogn konstant tomme og fulde ølankre til boderne. Publikum skal hele tiden serviceres. Det gælder ikke kun med mad og drikke. Foran klubhuset falbydes den gule FC Zulu-trøje med de ejendommelige hvide prikker. Mens FC Zulu-trøjen hovedsageligt bliver købt af den yngre del af publikum, er der andetsteds tøjvarer for de ældre årgange. En lokal kvinde sidder ved et bord og tiltrækker folk med sine hjemmestrikkede trøjer og sokker. Ikke nogen driftig forretning ifølge hende selv. ”Det er udelukkende for fornøjelsens skyld. Mine børn er blevet for store til at ville gå i det, så derfor sælger jeg det til andre interesserede” siger hun og fortæller at hendes søn spiller for hjemmeholdet Hovslund GF, der spiller i Serie 5. Mens vi snakker, kommer de to hold på banen for at opvarme. Strikkekonen fortæller, at sønnen er noget bange for at tabe kampen til tv-holdet.

Arrangementet drejer sig ikke kun økonomi. I langt højere grad er byen bange for at forsvinde i kommunesammenlægningen til nytår. Skolen er truet med lukning og købmanden må ligeledes snart dreje nøglen om. ”Der er meget socialt i det her. Vi vil gerne bevise, at Hovslund er i stand til at markere sig, så vi ikke forsvinder i den nye storkommune, hvad vi ellers vil gøre,” siger Ole Femø Larsen, der har boet i Hovslund i mange år og til daglig laver lydavis for blinde i Rødekro. Han roser den lokale vilje og opbakning til at stå sammen om arrangementet, et fællesskab der er nødvendigt hvis Hovslund skal overleve som samfund, mener han.

At dømme på opvarmningen, ser det lokale hold nærmest skræmmende stærke ud i forhold til Zulu-krigerne. Fodboldnovicerne ligner det de er: en flok artister, der er kommet til byen for at underholde.

Klokken 14.05 går begge hold på banen sammen med dommer Kim Milton Nielsen. Kampen spilles over to halvlege á 25 minutter, og en time senere er vi alle klogere på FC Zulus fodboldmæssige kvaliteter. 8-0 taber de til hjemmeholdet. Skriverkarlen talte sølle to skud på mål fra tv-holdet, som ikke havde mange afleveringer imellem sig.

Men det tænker ingen formentlig over nu. Den veltrimmede græsplæne invaderes fra alle sider af ynglinge, der skal have autograferet deres medbragte effekter. ”De voksne” stimler sammen om ølboderne, formentlig for at bringe sig i stemning til den efterfølgende fest om aftenen. Humøret er allerede højt. Hjemmeholdet går fra banen, og modtager adskillelige venlige klap på skuldrene, mens de medievante Zulu-spillere boltrer sig i søgelyset. Det er dem det drejer sig om denne eftermiddag; artisterne der kom til byen.