Den danske historie om den lille grimme ælling er nu ved at brede sig til et skandinavisk eventyr. Først skrev salige H.C. Andersen eventyret i Danmark, så vandt det danske fodboldlandshold Europamesterskabet i Sverige og nu har håndboldherrerne muligheden for at vinde endnu et trofæ - i Norge.

Den forvandling håndBoldsen & Co. er gennemgået på bare et par dage er enestående. Den grimme ælling, vi så klare sig gennem kampene mod Norge, Montenegro og Rusland i sidste uge, er i denne uge vokset sig til en stor smuk svane. Så smuk, at den er favorit til at vinde over Tyskland i semifinalen.

Vores sydlige naboer har haft mentale udfald i turneringen, men har i de sidste par kampe fundet den inkarnerede koncentration frem. Danskerne er bare blevet bedre og bedre. Et rigtigt turneringshold.

Tyskerne har trukket store veksler på en lille gruppe af spillere. Hens, Glandorf, Kehrmann og Jansen har fået ganske få pauser. Modsat har Wilbek roteret rundt med danskerne. Derfor bør vores centrale spillere være bedre restitueret end tyskernes. Det bliver den afgørende forskel i dag.

En del af de tyske spillere har ganske vist spillet både EM- og VM-finale før, mens danskernes sidste stoppested de senere år har været semifinalen. På papiret er tyskerne mere rutineret, men jeg vælger at tro, at den danske sult efter mere end bronzemedaljer gør dem i stand til at præstere på absolutte maksimum.

Wilbeks tropper har været turneringens bedste hold. Derfor bør vi også tage favoritværdigheden på vores skuldre. Og ikke mindst leve op til den.

Held og lykke, Danmark.

Midt i min melankolske hverdag, der blot er blevet endnu mere trist efter skaden i lørdags, sker der i dag noget rigtig spændende; jeg skal starte på højskole.

I 4 uger skal jeg deltage i et intensivt journalist kursus på Askov Højskole, så mine chancer forhåbentlig er større til at bestå optagelsesprøven ved journaliststudierne til maj.

Jeg glæder mig helt vildt. Tænk; hele 4 uger, hvor jeg ikke skal spadsere rundt på Kohberg og lægge øre til bagermesternes evindelige brok. Herligt. Det irriterer mig dog en del, at jeg den første uge må humpe rundt på krykker, men sådan er livet jo.

Hvorvidt jeg får tid til at opdatere bloggen i hverdagen, tør jeg ikke sige. Men da vi skal have computer med derop, så regner jeg da med at få lidt online-tid. Det ser vi.

Au revoir.