Den danske historie om den lille grimme ælling er nu ved at brede sig til et skandinavisk eventyr. Først skrev salige H.C. Andersen eventyret i Danmark, så vandt det danske fodboldlandshold Europamesterskabet i Sverige og nu har håndboldherrerne muligheden for at vinde endnu et trofæ - i Norge.

Den forvandling håndBoldsen & Co. er gennemgået på bare et par dage er enestående. Den grimme ælling, vi så klare sig gennem kampene mod Norge, Montenegro og Rusland i sidste uge, er i denne uge vokset sig til en stor smuk svane. Så smuk, at den er favorit til at vinde over Tyskland i semifinalen.

Vores sydlige naboer har haft mentale udfald i turneringen, men har i de sidste par kampe fundet den inkarnerede koncentration frem. Danskerne er bare blevet bedre og bedre. Et rigtigt turneringshold.

Tyskerne har trukket store veksler på en lille gruppe af spillere. Hens, Glandorf, Kehrmann og Jansen har fået ganske få pauser. Modsat har Wilbek roteret rundt med danskerne. Derfor bør vores centrale spillere være bedre restitueret end tyskernes. Det bliver den afgørende forskel i dag.

En del af de tyske spillere har ganske vist spillet både EM- og VM-finale før, mens danskernes sidste stoppested de senere år har været semifinalen. På papiret er tyskerne mere rutineret, men jeg vælger at tro, at den danske sult efter mere end bronzemedaljer gør dem i stand til at præstere på absolutte maksimum.

Wilbeks tropper har været turneringens bedste hold. Derfor bør vi også tage favoritværdigheden på vores skuldre. Og ikke mindst leve op til den.

Held og lykke, Danmark.

Så lykkedes det endelig, efter så mange års venten. En drøm er realiseret. Jeg har nu set paradiset, og må tilbage der til.

Den mousserende vin flyder en masse og der er vindruer og letpåklædte damer ad libitum, som danser omkring de bedårende eukalyptustræer. Herren står og skutter sig i den kolde februar luft, mens drengene svedende arbejder med konditionen…

Bolderslev fodboldklub med det originale navn B1950, er for en stund blevet professionel (sådan næsten), og jeg er ellevild. Ganske vist føles mine ben som blyklodser, de professionelle tilstande er først lige begyndt, men hvad gør det når man elsker det?

De næste 2 uger lever jeg udfra et professionelt dogme; det skal gøre ondt, før det gør godt! Sådan. Det siger mænd af den rette støbning (stakkels pigebarn). 3 gange træning plus en kamp per uge, det er en stigning på hele 50 % af træninger i forhold til min hidtige karriere. Fabelagtigt, men desværre kun i pre-season.

Min lægmuskulatur minder om Bora Bora-bjergene i Afghanistan efter amerikanske jagerfly havde aflagt dem et visit; sønderbombet. Som tidligere tofoldig cooper-test-mester i gymnasietiden plejer skriverkarlen ellers at være i fornem form, men denne vinter har jeg foretaget mig absolut intet, der har med sport at gøre. Det viser sig nu, at være en stor, stor fejltagelse. You learn from mistakes young padawan.

I morgen kan der restitueres og det ser jeg frem til. Men alligevel, alligevel så sniger der sig en psykopatisk tanke frem fra øverste etage; jeg vil løbe en lille tur. Bare en 3-5 km, lige for at markere. Man er vel seriøs - det er trods alt Serie 4. Meeeen, nu ser vi.

Godnat

Så blev det tid til en lille opdatering i sektionen omkring helte.

De 2 foregående kapitler har omhandlet idrætsudøvere, og denne gang har jeg rettet fokus mod en person, der har oplevet bl.a. idrætten fra sidelinien, men også en person som ikke kun er kendt fra sportens verden.

Personens lyriske måde at udtrykke sig på finder jeg enormt inspirerende, og hvis jeg skal nævne en helt fra litteraturen og mediernes verden vil vedkommende være mit stærkeste bud.

Hvem personen er, må i selv klikke jer til: www.unbreakable.dk/kunstneren