Nyvunden glæde
For præcis en uge siden viste DR1 dokumentarfilmen “Turn Back Time” af instruktør Tomas Gislason (Overcoming, Fra Hjertet til Hånden m.m) om dansk musiks største eksportvare gennem tiden, pop-gruppen Aqua. Den nu opløste popgruppe fortalte for første gang siden bruddet i 2001, om hvorfor de ikke længere er sammen.
Aqua nåede i deres tid i det internationale rampelys at sælge 28 mio. albums og singler, heraf alene 7 mio. solgte Barbie Girl-singler. Et dansk eventyr, der ikke er udsigt til at blive genfortalt foreløbig.
De store afsløringer blev dog ikke ligefrem bragt op af de 4 tidligere medlemmer i det sommerhus, de på forhånd havde aftalt at opholde sig minimum 12 timer i. Men havde man forventet andet? Selve snakken hen over stuebordet var en genopfriskning om forskellige episoder, ikke noget særligt i grunden, men som Lene Nystrøm filosoferede: “Klichéer fortæller sandheden. Ellers ville de ikke være klichéer”.
Ikke desto mindre, så blev skriverkarlens begejstring for dansk old-school pop vakt til live for en stund. Minderne fra folkeskolens første spæde sodavandsparties blev hentet frem fra gemmerne - det var ved disse fester, at man var klassens sejeste dreng, hvis man dansede med en pige. Var man rigtig naughty, så hev man måske endda en kinddans hjem.
Så vidt hormonerne. Aqua’s klassikkere Roses are Red, Barbie Girl, Dr. Jones, Around the World osv. kender vi alle. Vi har alle danset, skrålet og imiteret den dybe René Dif-bas. Til fester (det var i øvrigt her, at man var ude af form, hvis man bøvsede efter 5 colaer), i badet, foran spejlet og sikkert også på vej til skole.
Set i bakspejlet, så er der da noget ganske særligt over Aqua. Egentlig ikke noget særligt dansk, men de så muligheden for en international strømlinet pop-musik, og det gav pote, ikke mindst økonomisk. Oven på de foregående årtiers søgen efter den dybere mening med tilværelsen, ventrefløjens politiske melankoli, så var Aqua straight forward for alle. Selvfølgelig først og fremmest de unge. Aqua var eksponent for den rene popmusik uden skjulte dagsordener eller politiske budskaber. Teksterne kunne være skrevet af hvemsomhelst, men der skal mod bag enhver succes, og det havde Aqua.
De gamle CD’er blevet støvet af, overført til mainstream formatet mp3, og nu blæser popmusikken, mens jeg mindes hende pigen jeg vist nok kinddansede med. Hun var nu en værre fregnet frækkert og jeg havde mit spritnye joggingsæt på.
January 18th, 2006 22:54
Aqua var ikke så store da jeg var til sodavandspartyer. Rettelse, jeg kan ikke huske hvad der blev spillet.