Vino, vidi, vici!
Han er en skæv type, Vinokourov. Væk den ene dag, genopstået den næste. Han klæder i den grad Tour de France.
Vinokourov kom, så og sejrede (vini, vidi, vici) på gårsdagens etape efter et fantastisk angreb. Lille Vino kan vende modgang til noget positivt. Og det han præsterede i går, var bestemt i den positive afdeling.
Men det skal handle om Rasmussen. Og Contador. Løbets kombattanter par excellence. I særklasse de to stærkeste klatrere Tour de France har set i mange, mange år. Ikke siden den salige Pantani har klatrerne haft nok virilitet i bjergene til at dominere klassementet.
Hvor klæder de hinanden godt, Contador og Rasmussen. Og deres respektive trøjer. Den gule og den hvide. Det er mange år siden løbets to førende ryttere har udfordret hinanden så kraftigt. Igen og igen.
Jeg må indrømme, at jeg er vild med Contador. Han kører vildt. Han kører med ungdommens kådhed. Som en løve der er blevet sluppet ud af sit bur, efter at have kigget på middagskødet i flere minutter. Han har ingen hæmninger. Han ved, at han skal angribe for at vinde. Den simple logik er ikke en selvfølge i Tour de France - beklageligvis. Men Contador ved det. Og hans mesterlige sportsdirektør Bruyneel ved det.
Sikke et syn det er at se Contador sætte løbets gule trøje under pres hver gang, lejligheden byder sig. Men Contadors coup d’etat er ikke lykkedes - endnu. Men jeg tror ikke, det vil ske i år.
Hvis Contadors angreb fascinerer mig, må den gule trøjes forsvar være endnu flottere. Og det er det. Især når det er en dansker. Michael Rasmussen klæder den gule trøje. Det er et stort forsvar, han var ude i i går. Han var presset af den eksplosive Contador. But he resisted the attacks. Med bravour.
Man så aldrig Ullrich og Armstrong i de samme dueller head-to-head på bjergene. Dertil var Armstrong for stærk. De kørte kun mod hinanden på enkeltstarterne. Men nu. Med Rasmussen og Contador ser man den direkte duel udspille sig i bjergene. På de højeste tinder. Det er som om, de leger “katten efter musen” med hinanden. Som om angriberen siger: “Kan du fange mig?”. Og forsvareren svarer prompte: “Ja!”, efterfulgt at et “men kan du fange mig!?”.
Forhåbentlig får vi samme duel at se i morgen. På løbets kongeetape.
Jeg tror nu for alvor på, Rasmussen maler Paris gul. Han har overbevist mig.
Allez Michael
July 29th, 2007 10:59
Nu strammer du den lidt med superlativerne!
July 30th, 2007 21:45
Opdater din blog? hehe