Ihh, det er så typisk!
Set i bagklogskabens ulideligt klare lys, så er jeg godt dum. Sådan godt gammeldags dum, for en gut som mig burde vide bedre. Det er sket utallige gange før, men alligevel så skal man lege med ilden.
Så nu går jeg med krykker.
Weekendens lørdag eftermiddag bød på amatørholdet B1950’s træningskamp nummer 2 i pre-season. Første kamp i torsdags vandt vi i overlegen stil 5-1 over et ungt Serie 6-hold, skriverkarlen scorede til 4-1, så jeg havde sådan set store forventninger til lørdagens kamp.
Hovlunds lokale Serie 5-svende tog imod Bolderslevs stolte amatører. Efter rundt regnet et kvarters spil, har jeg bevæget mig ud i højre side fra min position som spilstyrende på midten. Fikst reklamedribler jeg forbi en modstander, går mod baglinien (som i fjernsynet), ser ganske vist en modstander komme flyvende med 120 km/t, men drister mig alligevel til slå indlægget. Og der ligger jeg så sekunder senere og vrider mig i smerte. Jeg skulle have hoppet over tacklingen, og reddet hjørnesparket, men næh nej, Henrik skulle absolut lege Joaquin (ham fra Betis), og nu må jeg tage prisen.
Det værste er nu lige godt, at tacklingen formentlig blev sat ind af en smed fra Kohberg! Jeg er dog ikke 100 % sikker, men han var modstanderens venstre forsvarer, så det kunne meget vel være ham. Jeg har sagomelme et regnskab at gøre op med ham, når jeg møder ham på Kohberg næste gang.
Resten af kampen tilbragte jeg fra sidelinien iført en overdimensioneret kedeldragt, men kulden bed nu alligevel. Søndag morgen lokker jeg for en sikkerheds skyld min moar til at køre mig på skadestuen for at få røntgenfotograferet foden. Heldigvis var intet brækket, men slaget har svært ved at fortage sig, så jeg får udleveret et par krykker, som jeg nu kan humpe rundt med den næste uges tid.
Næste gang er jeg Jan Mølby. Så er der nemlig ingen chance for at blive tacklet på baglinien (hvis i forstår sådan en lille én).
