Fyraftensprof med ømme lægbasser
Så lykkedes det endelig, efter så mange års venten. En drøm er realiseret. Jeg har nu set paradiset, og må tilbage der til.
Den mousserende vin flyder en masse og der er vindruer og letpåklædte damer ad libitum, som danser omkring de bedårende eukalyptustræer. Herren står og skutter sig i den kolde februar luft, mens drengene svedende arbejder med konditionen…
Bolderslev fodboldklub med det originale navn B1950, er for en stund blevet professionel (sådan næsten), og jeg er ellevild. Ganske vist føles mine ben som blyklodser, de professionelle tilstande er først lige begyndt, men hvad gør det når man elsker det?
De næste 2 uger lever jeg udfra et professionelt dogme; det skal gøre ondt, før det gør godt! Sådan. Det siger mænd af den rette støbning (stakkels pigebarn). 3 gange træning plus en kamp per uge, det er en stigning på hele 50 % af træninger i forhold til min hidtige karriere. Fabelagtigt, men desværre kun i pre-season.
Min lægmuskulatur minder om Bora Bora-bjergene i Afghanistan efter amerikanske jagerfly havde aflagt dem et visit; sønderbombet. Som tidligere tofoldig cooper-test-mester i gymnasietiden plejer skriverkarlen ellers at være i fornem form, men denne vinter har jeg foretaget mig absolut intet, der har med sport at gøre. Det viser sig nu, at være en stor, stor fejltagelse. You learn from mistakes young padawan.
I morgen kan der restitueres og det ser jeg frem til. Men alligevel, alligevel så sniger der sig en psykopatisk tanke frem fra øverste etage; jeg vil løbe en lille tur. Bare en 3-5 km, lige for at markere. Man er vel seriøs - det er trods alt Serie 4. Meeeen, nu ser vi.
Godnat
